Sennheiser

Press release

 

10.01.2012 - Copenhagen

Oplevelser for dine ører. Sennheiser afslører HD 700: Nye high-end hovedtelefoner

Sennheiser udvikler til stadighed masser af nye, spændende high-end produkter. På dette års Consumer Electronics Show i Las Vegas præsenteres således HD 700, et nyt sæt eksklusive hovedtelefoner, som kombinerer high-end lyd med et innovativt design.
 

HD 700 repræsenterer den perfekte kombination af fremragende akustiske egenskaber og avanceret design,” siger Maurice Quarré, direktør, Product Lifecycle Management Sennheiser Consumer Electronics. “Både udseende og materialevalg er gennemtænkt ned til mindste detalje, så højttalerenhedernes store potentiale udnyttes fuldt ud."
 

Ørehøjttalerne er designet på en måde, så lydbølgerne rammer øret en smule skråt. Det resulterer i en imponerende naturtro lytteoplevelse. Selve højttalerchassiset er helt åbent, hvilket sikrer en yderst transparent lyd, samtidig med at det giver frit udsyn til “hjertet” i de spændende hovedtelefoner: Den 40 mm store Duofol-membran med kraftige neodym-magneter, som leverer detaljeret og transparent lyd fra 10 til 42.000 Hz.
 

Små detaljer og stor lyd
“For at sikre, at hovedtelefonernes akustiske egenskaber ikke forringes af vibrationer i chassiset, har vi monteret højttalerenhederne i et tæt, gaze-agtigt net af rustfrit stål, på samme måde som i HD 800 reference-hovedtelefonerne,” forklarer Axel Grell, Senior Acoustic Engineer hos Sennheiser. En ny og patentanmeldt detalje er den specielle form på gazenettet, som viderefører de kurvede linjer fra membranen. Den samlede kurve reducerer mængden af luft under membranen og sikrer dermed en mere præcis kontrol af dens bevægelser, hvilket igen mindsker den totale harmoniske forvrængning betydeligt.”
 

I deres stræben efter at udnytte de eksklusive hovedtelefoners potentiale fuldt ud fandt Sennheisers ingeniører på endnu en lille, men effektiv nyhed: Et ventileret magnetsystem. Ideen er ret enkel: “Membranens op- og nedbevægelser skaber en luftstrøm i magnetens kabinet, hvilket får membranen til at “blafre” en smule,” forklarer Axel Grell. "Ved at placere præcist definerede huller i kabinettet direkte under magneterne kan vi få luften til at bevæge sig i en bestemt retning. Dette minimerer membranens uønskede bevægelser.” Og resultatet er imponerende: Med en harmonisk forvrængning på under 0,03 procent (v. 1 kHz og 105 dB lydniveau) leverer HD 700 luftig diskant, præcis bas og et krystalklart lydbillede. Eventuelle dyk i basniveauet modvirkes effektivt af hovedbøjlens patenterede multilags-design.
 

Skabt til at opfylde de skrappeste krav
En enkel, puristisk form med finish i sort og sølv giver hovedtelefonerne et udseende, der signalerer eksklusivitet, elegance og high-tech. Ørepuderne er af mikrofiber-stof i høj kvalitet og sikrer optimal komfort. “HD 700 opfylder alle krav fra selv den mest kræsne musikelsker, både med hensyn til udseendet og den fremragende lydkvalitet,” erklærer Maurice Quarré. “Den varme, afbalancerede og detaljerede lyd gør såvel klassisk som jazz, rock og soul til en fascinerende lytteoplevelse. High-end entusiaster vil helt sikkert begejstres af de nye, eksklusive hovedtelefoner.”

 

HD 700 er i forretningerne fra marts.
 
Tekniske data
Type Dynamisk, åben
Konstruktion Circumaural (rundt om øret)
Frekvensområde 10 – 42,000 Hz
Nominel impedans 150 ohm
Max. SPL 105 dB (1 kHz, 1 V)
Total harmonisk forvrængning(THD) < 0.03 % (1 kHz, 1 V)
Stik Jack, lige, ¼”(6,3 mm) stereo
Vægt uden kabel Ca. 273 g
Kabellængde 3 m


 
Download press release here


Om Sennheiser
Sennheiser Group med hovedkvarter i Wedemark i nærheden af Hannover i Tyskland er et af verdens førende producenter af mikrofoner, hovedtelefoner og trådløse transmissionssystemer. Det familieejede firma, som blev etableret i 1945, kunne fremlægge et salg på over €468 millioner i 2010. Sennheiser beskæftiger mere end 2.100 personer i hele verden. Sennheiser har produktionsanlæg i Tyskland, Irland og USA og er repræsenteret i hele verden af datterselskaber i Frankrig, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Danmark (Norden), Rusland, Hong Kong, Indien, Singapore, Japan, Kina, Canada, Mexico og USA, foruden faste handelspartnere i mange andre lande. Derudover omfatter Sennheiser gruppen også Georg Neumann GmbH, Berlin (studiemikrofoner, studiemonitorer, installeret lyd) og jointventure-selskabet Sennheiser Communications A/S (hovedtelefoner til pc'er, kontorer og callcentre).

Du kan finde de seneste oplysninger om Sennheiser ved at besøge vores websted på www.sennheisernordic.com eller ved at kontakte:


Sennheiser Nordic A/S Denmark
Susanne Meiniche  • Marketing Communications Nordic
Skovlytoften 33 • DK-2840 Holte
Phone: +45 70 26 66 33 • Fax: +45 70 26 67 11
e-mail: sennheiser@sennheisernordic.com
www.sennheisernordic.com

 

Pressekits


Her finder du vores seneste pressekits.
more

Soundings

Accompany us on a journey through the Sennheiser Audio World. more

Sennheiser Sound

Annual Repport 2010