Press release
10.01.2012 - Copenhagen
Legendarisk lyd. Storby-stil. De nye Amperior hovedtelefoner fra Sennheiser
Er du ikke meget for at gå på kompromis med din musik? Til glæde for dig og alle andre, som hverken vil undvære den perfekte lyd eller et flot design har Sennheiser nu taget deres bedste hovedtelefon fra klubscenen og gjort den “bærbar”: De nye Amperior er baseret på de legendariske HD 25 DJ-hovedtelefoner - udført i stilfuld aluminium-finish, optimeret til iPad, iPhone og iPod* og desuden udstyret med mikrofon til telefonering. Denne unikke kombination giver dig det bedste fra begge verdener, såvel med hensyn til lyd som design.
“Sennheiser HD 25 er for længst en legende på DJ-scenen. De har været blandt de allermest benyttede monitor-hovedtelefoner i mere end 20 år, og de er blevet et uundværligt udstyr i verdens mest berømte klubber,” udtaler Maurice Quarré, direktør, Product Lifecycle Management, Sennheiser Consumer Electronics. Og nu skrives næste kapitel i succeshistorien. “Med Amperior kan alle musikelskere opleve den autentiske klub-lyd, uanset hvor de befinder sig. Og den eksklusive aluminium-finish demonstrerer, at professionel lyd og elegant design sagtens kan gå hånd i hånd,” fortsætter Maurice Quarré.
Inspireret af DJ’s
De robuste hovedtelefoner kan håndtere ekstremt høje lydniveauer og stadig bevare den professionelle lydkvalitet. Kraftige neodym-magneter sørger for en levende, naturtro lyd med et frekvensområde på 16 – 22.000 Hertz. Det lukkede design dæmper effektivt støjen udefra, og den justerbare hovedbøjle og lave vægt sørger for høj komfort. Ørehøjttalerne kan roteres, så du også kan lytte med kun ét øre, ligesom en ægte DJ.
Designet til bærbar musik
Stjernen fra DJ-scenen er nu klar til et liv uden for klubberne i et nyt, smart design. Med sin eksklusive aluminium-finish i sølv eller blå bliver den en naturlig del af din livsstil – lige så vel som din yndlingsmusik eller din bedste skjorte er det. I den nye udgave er DJ-hovedtelefonerne nu udstyret med et 3,5 mm mini-jackstik, impedansen er optimeret til bærbare afspillere, og der medfølger et ekstra kabel med integreret fjernbetjening til Apple iPad, iPhone og iPod. Her kan du ikke blot vælge sange og justere lydstyrken, men også besvare telefonopkald og aktivere Voice Control. “Amperior har alt, hvad der skal til for at du får en unik lydoplevelse, når du er undervejs. Det er den perfekte kombination af lyd, design og funktionalitet – uden kompromiser,” slutter Maurice Quarré.
De nye Amperior hovedtelefoner fås i butikkerne fra begyndelsen af marts.
Tekniske data :
| Type | Dynamisk, lukket | |
| Konstruktion | Supra-aurale | |
| Frekvensområde | 16 – 22,000 Hz | |
| Impedans | 18 ohm | |
| Max. SPL | 120 dB (1kHz) | |
| Forvrængning (THD) | <0.3% (1kHz / 100dB) | |
| Vægt (uden kabel) | 190 g | |
| Kable længde | 1,2 m hovedtelefonkabel og 0,9 m aftageligt ekstra kabel med integreret fjernbetjening |
*iPad, iPod og iPhone er registrerede varemærker, ejet af Apple Inc. i USA og andre lande.
Download the press release here
Om Sennheiser
Sennheiser Group med hovedkvarter i Wedemark i nærheden af Hannover i Tyskland er et af verdens førende producenter af mikrofoner, hovedtelefoner og trådløse transmissionssystemer. Det familieejede firma, som blev etableret i 1945, kunne fremlægge et salg på over €468 millioner i 2010. Sennheiser beskæftiger mere end 2.100 personer i hele verden. Sennheiser har produktionsanlæg i Tyskland, Irland og USA og er repræsenteret i hele verden af datterselskaber i Frankrig, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Danmark (Norden), Rusland, Hong Kong, Indien, Singapore, Japan, Kina, Canada, Mexico og USA, foruden faste handelspartnere i mange andre lande. Derudover omfatter Sennheiser gruppen også Georg Neumann GmbH, Berlin (studiemikrofoner, studiemonitorer, installeret lyd) og jointventure-selskabet Sennheiser Communications A/S (hovedtelefoner til pc'er, kontorer og callcentre).
Du kan finde de seneste oplysninger om Sennheiser ved at besøge vores websted på www.sennheisernordic.com eller ved at kontakte:
Sennheiser Nordic A/S Denmark
Susanne Meiniche • Marketing Communications Nordic
Skovlytoften 33 • DK-2840 Holte
Phone: +45 70 26 66 33 • Fax: +45 70 26 67 11
e-mail: sennheiser@sennheisernordic.com
www.sennheisernordic.com