Sennheiser

Press release

 

11.01.2010 - Wedemark

Førsteklasses transmission, også i støjende omgivelser: De nye HMD 26 og HME 26 broadcast headset

Vi har nu fornøjelsen at præsentere en række nye broadcast headset i 26-serien. HMD 26-100 og HMD 26-600 er efterfølgere til HMD 25-1 headsettet. De to nye modeller HME 26-100(4) og HME 26-600(4) er monteret med samme mikrofon som den velkendte HSP 4 og er dermed en populær tilføjelse til produktsortimentet. De nye headset er modulopbyggede og kan kombineres med et stort udvalg af kabler, som f.eks. det nye P48 phantom power kabel samt en mængde andre – lige eller spiral og med forskellige stiktyper. 

I overensstemmelse med EU-direktivet ”Støj på arbejdspladsen” er de nye headset i 26-serien forsynet med ActiveGard™, som beskytter brugerne mod transienter over 105 dB. Hvis det ønskes, kan denne funktion afbrydes på headset uden NoiseGard™.

Mikrofonerne i de nye headset transmitterer i broadcast-kvalitet. HME 26 (4) er forsynet med en præpolariseret kondensatormikrofon med nyrekarakteristik, mens HMD 236 har en dynamisk hypernyre-mikrofon. Begge er designet specielt til broadcast og er i stand til at dæmpe baggrundsstøj langt bedre end forgængerne. I tilgift er de også mindre følsomme for mekanisk støj fra headsettet.

HMDC 26 er Sennheisers første broadcast headset med NoiseGard™ aktiv støjreduktion, velegnet til særlig støjende miljøer. 

Hvad enten du sender fra et fodboldstadion eller et Formel 1-løb, er HMD 26 broadcast headsettet ideelt til professionel brug i støjende omgivelser. Hovedtelefonerne kan præstere et lydniveau, så du hører alle detaljer, selv i den værste støj, mens mikrofonens hypernyre-karakteristik garanterer speak-transmission i broadcastkvalitet.
Det er ikke kun sportsbegivenheder, der kan være støjende: Høj baggrundsstøj f.eks. ved filmoptagelser eller udendørs transmissioner kan også gøre det nødvendigt at bruge specielt udstyr. ”HMD 26 er et produkt af vores årelange erfaring inden for braodcast-sektoren”, forklarer Jörg Buchberger, leder af Sennheisers Industry Team, Aviation and Professional Headsets. “Dens fremragende lyd og transmissionsegenskaber gør HMD 26 ideel til udendørs opgaver.”

Arbejd i fred og ro
Det nye broadcast headset har et frekvensområde på 20 – 18.000 Hz, hvilket sikrer en detaljeret og naturtro lydgengivelse. Samtidig kan det spille højt med lydtryk op til 105 dB, mere end nok i selv de mest larmende omgivelser. Det lukkede design dæmper effektivt baggrundsstøjen op til 25 dB. Er det ikke tilstrækkeligt, kan man vælge HMDC 26, som tillige er udstyret med Sennheiser NoiseGard™ aktiv støjreduktion. Med et tryk på en knap kan NoiseGard™ reducere baggrundsstøjen med yderligere 18 dB.
 

Både HMD 26 og HMDC 26 er udstyret med Sennheisers nyskabende ActiveGard™-teknologi til effektiv beskyttelse af din hørelse. Systemet reducerer automatisk og uden akustisk forvrængning alle pludselige lyde, der overskrider 105 dB og opfylder således EU-direktivet om høreværn på arbejdspladsen.

Taleforståelse i topkvalitet
Hvis man sender fra et særligt støjende miljø, har mikrofonenens karakteristik en afgørende betydning for taleforståeligheden. “Med sin hypernyre-karakteristik er HMD 26’s dynamiske mikrofon 100% fokuseret på speakerens stemme”, forklarer Jörg Buchberger. “Baggrundsstøjen opfanges ikke.” Den nyudviklede mikrofon har en helt flad frekvenskurve fra 40 til 16.000 Hz. En specialdesignet vindhætte garanterer perfekt lyd i broadcastkvalitet, også ved udendørs optagelser.

Mikrofonarmen kan let justeres til den enkelte bruger: Svanehalsen kan indstilles i en hvilken som helst position og derudover drejes 300 grader, så mikrofonen kan sidde både til højre og venstre. Når mikrofonarmen stilles lodret, afbrydes mikrofonen automatisk og sikrer dermed, at man kun transmitterer det, man ønsker lytterne og seerne skal høre. Et klik gør brugeren opmærksom på, at mikrofonen nu er i ”off”-position.

   

Enestående komfort
Headset bæres ofte i flere timer ad gangen og bør derfor være så komfortable som muligt. HMD 26 vejer blot 200 gram og med sine bløde puder, både til ørerne og på hovedbøjlen føles det stadig behageligt, selv efter lang tids brug. Ørehøjttalerne kan drejes bagud, så man let kan skifte til enkeltsidet lytning, og den patenterede og selvjusterende 2-delte hovedbøjle holder headsettet på plads, også når brugeren flytter sig. Kablet er enkeltsidet, udskifteligt og designet til at støje mindst muligt.

HMD 26 og HMDC 26 fås med alle standard stiktyper og leveres med vindhætte til mikrofonen og klemme til fastgørelse af kablet på tøjet.


Download billeder og pressemeddelelse i word format her


Om Sennheiser
Sennheiser Group med hovedkvarter i Wedemark i nærheden af Hannover i Tyskland er et af verdens førende producenter af mikrofoner, hovedtelefoner og trådløse transmissionssystemer. Det familieejede firma, som blev etableret i 1945, kunne fremlægge et salg på over €395 millioner i 2007, hvoraf 83 % var fra udlandet. Sennheiser beskæftigede næsten 2.000 personer i hele verden, hvoraf 55 % er i Tyskland. Sennheiser har produktionsanlæg i Tyskland, Irland og USA og er repræsenteret i hele verden af datterselskaber i Frankrig, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Danmark (Norden), Rusland, Hong Kong, Indien, Singapore, Japan, Kina, Canada, Mexico og USA, foruden faste handelspartnere i mange andre lande. Derudover omfatter Sennheiser Group Georg Neumann GmbH, Berlin (studiemikrofoner), K + H Vertriebs- und Entwicklungsgesellschaft mbH (Klein + Hummel-studiemonitorer, installeret lyd) og jointventure-selskabet Sennheiser Communications A/S (hovedtelefoner til pc'er, kontorer og callcentre).

Du kan finde de seneste oplysninger om Sennheiser ved at besøge vores websted på ww.sennheisernordic.com eller ved at kontakte:


Sennheiser Nordic A/S Denmark
Skovlytoften 33 • DK-2840 Holte
Phone: +45 70 26 66 33 • Fax: +45 70 26 67 11
e-mail: sennheiser@sennheisernordic.com
www.sennheisernordic.com

 

Pressekits


Her finder du vores seneste pressekits.
more

Soundings

Accompany us on a journey through the Sennheiser Audio World. more

Sennheiser Sound

Annual Repport 2010