Press release
01.06.2011 - Holte
"Mikrofoner bedømmer man med ørerne"

Udtalelsen kommer fra den erfarne musikproducer Boe Larsen, der som en af de første fik lov til at teste Neumanns nyeste digitale mikrofoner under arbejdet i MillFactory-studiet i København NV.
Boe Larsens er med en musikalsk uddannelse og en baggrund som pianist og sangskriver samt adskillige år som producer, mixer og indehaver af Millfactory i København ikke bange for at prøve nyt udstyr. Tværtimod! Han ser det som en herlig udfordring, hvor han bliver nødt til at kombinere sine evner.
- Jeg lytter gerne til andres erfaringer, men bedømmelse af udstyr i min branche kræver, at man benytter sine egne ører. siger Boe Larsen.
Stor forskel på digitale mikrofoner
Boe Larsen er ofte ude for, at folk i branchen ganske ukritisk på grund af nostalgi hænger ved det analoge udstyr, "der var det bedste dengang". Selv om digitalisering af audio har været benyttet i musikindustrien i mange år. Ligesom det, at en mikrofon er digital, ikke er ensbetydende med en høj standard. Der er stor forskel på de digitale mikrofoner.
Derfor takkede han klart ja, da Sennheiser Nordic tilbød ham i sit daglige arbejde at anvende en bred vifte af Neumanns nye digitale mikrofoner et par uger og derefter give en vurdering.
Neumann Solution-D mikrofonerne understøtter den internationale AES 42 standard, som Neumann i sin tid tog initiativ til.
Realisme og bid i lyden
- Jeg har i de seneste par uger benyttet mikrofonerne til at producere musik med akustisk guitar, trommer, overhead og Hi-Hat – i en rock-produktion. Solution-D – var med "D-01", "TLM 103D" eller "KM-D" serien, helt fantastisk til at oversætte transienterne, fra eksempelvis den akustiske guitar. Der er en realisme – og et bid i lyden.
- Og jeg må sige, det er min oplevelse, at mikrofonerne er fantastiske til at gengive lyde, som de er - til at dokumentere lyd. At farve lyden klares jo om nødvendigt i computeren bagefter i mixet, fortæller han.
Bulletproof opstilling
De digitale mikrofoner er isoleret set lidt dyrere end de analoge, men udmærker sig alligevel ved samlet set at være billigere pr kanal. Der kræves således minimalt udstyr mellem mikrofon og DAW (Digital Audio Workstation) eller pult.
- Det giver samtidig, at en opstilling med digitale mikrofoner er næsten bulletproof. Også til broadcast. Langt de fleste variable fejlmuligheder er jo taget ud af spillet.
Med mikrofonernes indbyggede tone generator kan her således laves en god del af lydprøven inden den aktuelle event rent faktisk starter.
Afsindigt godt alternativ til analoge mikrofoner
Kablet transporterer kun lyden samt metadata om mikrofonen. Man kan se navnet på producent, model, serienummer og softwareversion samt de eksternt kontrollerbare funktioner, som understøttes af mikrofonen.
Mikrofonerne styres fra en pult, Mac/PC, DAW, interface eller OB-vogn. Et enkelt tryk på en "knap" tænder en farvet kontrollampe på den pågældende mikrofon. Denne specielle funktion understøtter standard GPI (General Purpose Interface) hvilket gør det muligt at lade mikrofonernes lysdioder følge, eksempelvis en "On air" eller en "recording"-lampe. Samtidig kan han se mikrofonens indstillinger – og justere dem. Mikrofonens karakteristik styres således også direkte fra pult, Mac/PC, DAW, interface eller OB-vogn – fx fra nyre- til kugle-karakteristik eller alt der i mellem. Såfremt mikrofonen er med dobbelt membran naturligvis.
Boe Larsen benyttede alle disse faciliteter, da han producerede rock med Neumann Solution D mikrofonerne. Efter optagelsen bedømmer han de digitale som "et afsindigt godt alternativ" til de analoge.
Settings bevares
I takt med, at teknikeren justerer de enkelte mikrofoner, bliver deres settings lagret i pulten eller på en MAC/PC, så han ved næste optagelse nemt kan hente dem. Det har Boe Larsen også benyttet med et mobilt set up, hvor han har lavet optagelser on location og derefter arbejdet videre hjemme i studiet.
Under optagelsen kan man vælge at benytte mikrofonernes limiter/compressor/D-esser, der "ser" de høje lyde, før de når output på mikrofonen. En form for "Look Ahead"-funktion om man vil.
Gainstrukturen klares automatisk ved hjælp af et enestående gain-change kredsløb udviklet af Dr.-Ing Stephan Leschka fra Neumann. Dette giver systemet et realisérbart dynamisk område på 140db.
- Med Solution-D mikrofonerne har Neumann været i stand til at gøre dynamikområdet og signal fidelity på digitale mikrofoner væsentligt bedre end de bedste analoge mikrofoner, fortæller Project Manager Nordic – Recording, Morten Munch fra Sennheiser Nordic (red: Sennheiser koncernen ejer Neumann) og fortsætter:
- Den høje opløsning skyldes de to konvertere ombord i mikrofonerne og er uhyre vigtig for det fine resultat og ekstremt høje detaljerigdom. Signalet genereres i kapslen og konverteres direkte herefter til et 28 bit digitalsignal som opleves. Det endelige resultat er et digitalt 24 bit AES42 signal.
Download pressemeddelelse og billede her
Om Sennheiser
Sennheiser Group med hovedkvarter i Wedemark i nærheden af Hannover i Tyskland er et af verdens førende producenter af mikrofoner, hovedtelefoner og trådløse transmissionssystemer. Det familieejede firma, som blev etableret i 1945, kunne fremlægge et salg på over €390 millioner i 2009. Sennheiser beskæftiger mere end 2.100 personer i hele verden. Sennheiser har produktionsanlæg i Tyskland, Irland og USA og er repræsenteret i hele verden af datterselskaber i Frankrig, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Danmark (Norden), Rusland, Hong Kong, Indien, Singapore, Japan, Kina, Canada, Mexico og USA, foruden faste handelspartnere i mange andre lande. Derudover omfatter Sennheiser Group Georg Neumann GmbH, Berlin (studiemikrofoner, studiemonitorer, installeret lyd) og jointventure-selskabet Sennheiser Communications A/S (hovedtelefoner til pc'er, kontorer og callcentre).
Du kan finde de seneste oplysninger om Sennheiser ved at besøge vores websted på www.sennheisernordic.com eller ved at kontakte:
Sennheiser Nordic A/S Denmark
Skovlytoften 33 • DK-2840 Holte
Phone: +45 70 26 66 33 • Fax: +45 70 26 67 11
e-mail: sennheiser@sennheisernordic.com
www.sennheisernordic.com