Press release
24.11.2009 - Wedemark
Den ”blå box” et anderledes musiksponsorat
Unge håbefulde bands har oftest ét fælles problem når de skal indspille en demo eller et album; manglen på mikrofoner. For hvor stort set alle musikere i dag har adgang til computer og software, er adgangen til kvalitetsmikrofoner til en oftest bred vifte af instrumenter straks mere knap. Derfor gik Sennheiser Nordic og Danmarks største musiksite, Bandbase.dk sammen om et nyt musiksponsorat under titlen ”Den Blå Box”.
Læs interviewet med februars modtager af den blå box (Silver Gleaming Sound Machine) samt se videodagbogen fra optagelser med den blå box.
Silver Gleaming Sound Machine
Silver Gleaming Sound Machine, der blev dannet sidste år, begav sig ikke bare i studiet, men tog boxen og deres producer Emil Thomsen under armen, og begav sig ned i en gammel gymnastiksal, for at få den optimale lyd ud af mikrofonerne.
Hvad var målet med optagelserne?
- Målet med optagelserne var at indspille til og lave Silver Gleaming Sound Machines anden EP: ”All tomorrow's gardens".
Var der mikrofoner, I havde specielt gode erfaringer med?
- Vi havde lavet en del research om alternative mikrofonteknikker og i den forbindelse kom særligt Neumans TLM 49 til sin ret på vokalerne, hvor den hårde lyse klang virkelig trådte frem på de optagelser, som vi i det store hele optog på vores badeværelse. Derudover blev Sennheiser’s små pencil kondensator mikrofoner. (E 914) flittigt brugt til at lave stereo-overhead optagelser af både tromme og klaver, fordi de gav en naturlig gengivelse af instrumenterne selv.
Var det noget med, at boksen faktisk resulterede i, at I fik skudt en musikvideo?
- Vi havde fået Jonas Kangas, som laver film på Super 8 til at lægge kamera og hoved til filmoptagelsen af indspilningerne, og fra blot at skulle filme trommeseancen, udviklede filmprojektet sig pludselig til at indbefatte en manuskriptforfatter, og to kamera/lys folk, og ambitionen blev en hel musikvideo. Den fik temaet ”syret fastelavnsfest” og fastelavnssøndag filmede vi i 12 timer, hvoraf de 3 timer var i selskab med 11 entusiastiske og udklædte børn.
Hvordan ser fremtiden ud for SGSM - hvornår kan man høre musikken?
- Vi havde fået Jonas Kangas, som laver film på Super 8 til at lægge kamera og hoved til filmoptagelsen af indspilningerne, og fra blot at skulle filme trommeseancen, udviklede filmprojektet sig pludselig til at indbefatte en manuskriptforfatter, og to kamera/lys folk, og ambitionen blev en hel musikvideo. Den fik temaet ”syret fastelavnsfest” og fastelavnssøndag filmede vi i 12 timer, hvoraf de 3 timer var i selskab med 11 entusiastiske og udklædte børn.
Få mere information om den blå box på www.sennheiserbluezone.dk
Om Sennheiser
Sennheiser Group med hovedkvarter i Wedemark i nærheden af Hannover i Tyskland er et af verdens førende producenter af mikrofoner, hovedtelefoner og trådløse transmissionssystemer. Det familieejede firma, som blev etableret i 1945, kunne fremlægge et salg på over €395 millioner i 2007, hvoraf 83 % var fra udlandet. Sennheiser beskæftigede næsten 2.000 personer i hele verden, hvoraf 55 % er i Tyskland. Sennheiser har produktionsanlæg i Tyskland, Irland og USA og er repræsenteret i hele verden af datterselskaber i Frankrig, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Danmark (Norden), Rusland, Hong Kong, Indien, Singapore, Japan, Kina, Canada, Mexico og USA, foruden faste handelspartnere i mange andre lande. Derudover omfatter Sennheiser Group Georg Neumann GmbH, Berlin (studiemikrofoner), K + H Vertriebs- und Entwicklungsgesellschaft mbH (Klein + Hummel-studiemonitorer, installeret lyd) og jointventure-selskabet Sennheiser Communications A/S (hovedtelefoner til pc'er, kontorer og callcentre).
Du kan finde de seneste oplysninger om Sennheiser ved at besøge vores websted på www.sennheisernordic.com eller ved at kontakte:
Sennheiser Nordic A/S Denmark
Skovlytoften 33 • DK-2840 Holte
Phone: +45 70 26 66 33 • Fax: +45 70 26 67 11
e-mail: sennheiser@sennheisernordic.com
www.sennheisernordic.com