Sennheiser

Press release

 

11.06.2009 - Holte

Ægte universalhovedtelefoner: Sennheisers nye HD-hovedtelefoner

Sennheiser giver dig fremragende lyd, uanset hvor du er. Lyden er optimeret til MP3-afspilleren og andre bærbare lydkilder, men de egner sig også ideelt til hifi-anlægget hjemme i stuen. Og de har ikke kun en god lyd, de har også et fedt design. HD 448, HD 438, HD 428, HD 418 og HD 408 har hvert deres særlige og fængende design.
 

"Mange hovedtelefoner er enten optimeret til brug sammen med bærbare afspillere eller er designet til brug sammen med stereoanlægget i boligen," siger Maurice Quarré, produktchef for Sennheisers afdeling for hovedtelefoner. "Men mange musikelskere vil have hovedtelefoner, der kan håndtere begge situationer og altid leverer en fremragende lyd – uanset hvilken lydkilde de har tilsluttet." Derfor er de nye HD-modeller fra Sennheiser optimeret til begge anvendelsesformer, så brugeren er garanteret en lydoplevelse af højeste kvalitet i enhver situation.
 

Uanset om du er på farten eller sidder derhjemme, tilbyder seriens topmodel, den dynamiske HD 448, en afbalanceret stereogengivelse fuld af præcise lyddetaljer. HD 438 har de samme lydegenskaber, mens modellerne HD 428, HD 418 og HD 408 fokuserer mere på de lave frekvenser og tilbyder en mere effektfuld basrespons. Det guldbelagte 3,5 mm jackstik sikrer optimal tilslutning. For at give den perfekte lyd på dit stereoanlæg derhjemme leveres modellerne HD 448 og HD 428 med en guldbelagt 6,3 mm stereoadapter.  



Fængende design

Med de nye HD-modeller kan du ikke kun nyde den fremragende lyd. Ørekoppernes fængende design er i sig selv en fornøjelse. "Ved udviklingen af de nye HD-modeller fokuserede vi ikke kun på at opnå en fremragende lyd. Vi lagde også stor vægt på deres udseende. Resultatet er, at de nye HD-modeller har fået hvert deres unikke design," forklarer Maurice Quarré.

F.eks. har HD 448 fået et elegant retro-design. Elementer med metalkanter og et præget Sennheiser-logo giver et luksuriøst præg. Fem "hjuleger" i metallisk højglans pryder ørekopperne på HD 438, som en antydning af de legerede hjul på luksuriøse sportsvogne. På HD 428 giver en mørk gummibelægning et robust og sporty design, mens et fint sort/hvidt bølgemønster smykker ørekopperne på HD 418. De smarte ørekopper har yderligere en fordel i sit lukkede design, som skærmer effektivt mod støj udefra. Kun HD 408 har et design med åben bagside, hvilket gør denne model særligt let. Den vejer bare 150 gram, og modellens attraktive metalliske overflade gør den meget behagelig at bære.


Andre egenskaber
Takket være deres ergonomiske design og bløde polstring på hovedbøjlen og ørekopperne, er HD-modellerne behagelige at bruge i enhver situation – også efter mange timers lytning. Det enkeltsidede kabel på HD 448, HD 438, HD 428 og HD 418 sikrer din bevægelsesfrihed. En særligt praktisk funktion: HD 448 leveres som standard ikke kun med et aftageligt kabel på 1,4 meter, men også med et ekstra forlængerkabel på 1,6 meter. Til HD 438 kan du vælge mellem et kabel på 1,4 og 3 meter.


Om Sennheiser
Sennheiser Group med hovedkvarter i Wedemark i nærheden af Hannover i Tyskland er et af verdens førende producenter af mikrofoner, hovedtelefoner og trådløse transmissionssystemer. Det familieejede firma, som blev etableret i 1945, kunne fremlægge et salg på over €395 millioner i 2007, hvoraf 83 % var fra udlandet. Sennheiser beskæftigede næsten 2.000 personer i hele verden, hvoraf 55 % er i Tyskland. Sennheiser har produktionsanlæg i Tyskland, Irland og USA og er repræsenteret i hele verden af datterselskaber i Frankrig, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Danmark (Norden), Rusland, Hong Kong, Indien, Singapore, Japan, Kina, Canada, Mexico og USA, foruden faste handelspartnere i mange andre lande. Derudover omfatter Sennheiser Group Georg Neumann GmbH, Berlin (studiemikrofoner), K + H Vertriebs- und Entwicklungsgesellschaft mbH (Klein + Hummel-studiemonitorer, installeret lyd) og jointventure-selskabet Sennheiser Communications A/S (hovedtelefoner til pc'er, kontorer og callcentre).

Download pressemeddelelse i word format

Download billeder



Du kan finde de seneste oplysninger om Sennheiser ved at besøge vores websted på ww.sennheisernordic.com eller ved at kontakte:


Sennheiser Nordic A/S Denmark
Skovlytoften 33 • DK-2840 Holte
Phone: +45 70 26 66 33 • Fax: +45 70 26 67 11
e-mail: sennheiser@sennheisernordic.com
www.sennheisernordic.com

 

Pressekits


Her finder du vores seneste pressekits.
more

Soundings

Accompany us on a journey through the Sennheiser Audio World. more

Sennheiser Sound

Annual Repport 2010