Sennheiser

Press release

 

23.11.2009 - Holte

Afstressning på turen: De nye PXC 310 og PXC 310 BT rejsehovedtelefoner fra Sennheiser

Med PXC 310 og PXC 310 BT kan du rejse langt og stadig være afslappet ved ankomsten: De nye rejsehovedtelefoner fra Sennheiser leverer lyd i topkvalitet, selv i støjende omgivelser. Sennheisers gennemprøvede teknik sikrer et detaljeret og naturtro lydbillede, samtidig med at den patenterede NoiseGard™ 2.0 teknologi reducerer baggrundsstøj fra tog eller fly med op til 90 %.  Med PXC 310 BT kombineres for første gang alle den kompakte hovedtelefons fordele med det nye apt-X® Bluetooth® codec, så du kan høre din yndlingsmusik trådløst, også når du er på farten. Nu bliver det endnu sjovere at være på rejse!

Fremragende lyd, uanset hvor du befinder dig – helt uden ledninger
Bare læn dig tilbage og nyd din favoritmusik eller se en film i fred og ro på rejsen. De nye PXC 310 og PXC 310 BT rejsehovedtelefoner er designet specielt til brug med bærbare lyd- eller videoafspillere, lige som de let kan tilsluttes interne lydanlæg, f.eks. i fly. Kraftige neodym-magneter og Sennheisers patenterede Duofol-svingspoler sikrer et klart og naturtro lydbillede med et frekvensområde fra 15 – 22.000 Hertz.

Det gælder naturligvis også den trådløse PXC 310 BT: “Det nye apt-X codec leverer Bluetooth-transmission i fremragende lydkvalitet med et minimum af forsinkelse,” forklarer Maurice Quarré, direktør for produktudvikling, Consumer Electronics ved Sennheiser. “Både musik og tale gengives i en overtruffen kvalitet, samtidig med at du har total bevægelsesfrihed.” Den nye teknologi til lydkompression blev oprindelig udviklet til den professionelle broadcast- og lydbranche. Sennheiser er en af de første producenter, der udnytter metoden i hovedtelefoner.

“Sennheiser går ikke på kompromis med lydkvaliteten i de trådløse hovedtelefoner”, udtaler Stephen Wray, APTX’s underdirektør for licensering, ”brugen af apt-X betyder, at Sennheisers kunder nu får glæde af det, vi kalder audiofil Bluetooth stereolyd.” PXC 310 BT kan forbindes til alle Bluetooth-kompatible lydafspillere via en adapter, som sælges separat. Er det ikke tilladt at anvende Bluetooth-apparater, f.eks. under en flyvning, kan hovedtelefonen tilsluttes via et medfølgende kabel – og selvfølgelig medfølger der også en adapter til flyets interne lydsystem.

Den perfekte afslapning: Sennheiser NoiseGard teknologi
Sennheisers NoiseGard™ 2.0 teknologi garanterer en uforstyrret lytteoplevelse og en afslappet rejse. Ved at generere ”anti-støj” kan systemet reducere baggrundsstøj med op til 90 %. Denne teknologi blev oprindelig udviklet til piloter og har været anvendt i cockpittet hos de store flyselskaber i årtier. Og du kan sagtens kommunikere med dine medpassagerer alligevel: En ”TalkThrough™”-funktion gør det nemlig muligt at føre en samtale uden at tage hovedtelefonen af. Med et tryk på en knap kan du tænde for miniature-mikrofoner i hovedtelefonen, som så opfanger lyden fra omgivelserne, idet et særligt kredsløb fremhæver lyden af stemmer, så du lettere kan høre dem.

 

Den perfekte rejsekammerat

Begge modeller har kontroller placeret direkte på ørepuderne, hvor du kan aktivere og deaktivere NoiseGard- og TalkThrough-funktionerne og indstille lydstyrken. På PXC 310 BT-modellen kan du samme sted slå Bluetooth-transmissionen til og fra og endda vælge sange på din musikafspiller. De bløde overflader på ørepuder og bøjle sikrer en komfortabel pasform, så hovedtelefonen føles behagelig, også under lange rejser.

Når den ikke er i brug, kan hovedtelefonen foldes sammen og opbevares i den medfølgende æske.

Der medfølger også andet udstyr, som gør rejsen lettere, nemlig en batterioplader med adaptere til en mængde forskellige standarder, så du altid kan få strøm på lithium-polymer batterierne, uanset hvor i verden du befinder dig.

 

Om Sennheiser
Sennheiser Group med hovedkvarter i Wedemark i nærheden af Hannover i Tyskland er et af verdens førende producenter af mikrofoner, hovedtelefoner og trådløse transmissionssystemer. Det familieejede firma, som blev etableret i 1945, kunne fremlægge et salg på over €395 millioner i 2007, hvoraf 83 % var fra udlandet. Sennheiser beskæftigede næsten 2.000 personer i hele verden, hvoraf 55 % er i Tyskland. Sennheiser har produktionsanlæg i Tyskland, Irland og USA og er repræsenteret i hele verden af datterselskaber i Frankrig, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Danmark (Norden), Rusland, Hong Kong, Indien, Singapore, Japan, Kina, Canada, Mexico og USA, foruden faste handelspartnere i mange andre lande. Derudover omfatter Sennheiser Group Georg Neumann GmbH, Berlin (studiemikrofoner), K + H Vertriebs- und Entwicklungsgesellschaft mbH (Klein + Hummel-studiemonitorer, installeret lyd) og jointventure-selskabet Sennheiser Communications A/S (hovedtelefoner til pc'er, kontorer og callcentre).

 

Du kan finde de seneste oplysninger om Sennheiser ved at besøge vores websted på ww.sennheisernordic.com eller ved at kontakte:


Sennheiser Nordic A/S Denmark
Skovlytoften 33 • DK-2840 Holte
Phone: +45 70 26 66 33 • Fax: +45 70 26 67 11
e-mail: sennheiser@sennheisernordic.com
www.sennheisernordic.com

 

 

Pressekits


Her finder du vores seneste pressekits.
more

Soundings

Accompany us on a journey through the Sennheiser Audio World. more

Sennheiser Sound

Annual Repport 2010