Sennheiser

Press release

 

09.11.2009 - Holte

Rycote Universellt Kamerakit

Rycote har præsenteret et nyt, komplet vindhætte- og ophængssystem til kameramontering. RUCK (Rycote Universal Camera Kit) henvender sig til såvel professionelle videofotografer som private og indeholder alt hvad der skal til for at beskytte kameramonterede mikrofoner mod vindstøj og uønskede rystelser fra kameramænd, når der filmes ude i marken.


RUCK-systemet består af flg. komponenter:
 
InVision Video Mount mikrofonholderen er baseret på Rycote's patenterede, vibrations absorberende Lyre der kan anvendes med mikrofoner fra 19 til 25 mm i diameter, inkl. Sennheisers populære MKH-serie med flade sider. Afstanden mellem de 2 Lyrer på stangen er variabel og kan tilpasses shotgun- eller kameramikrofoner i op til 300 mm’s længde. Holderen kan roteres 360 grader, så mikrofonen kan peges i den retning man ønsker.

Sættet indeholder et udvalg af adaptere, så InVision-holderen kan anvendes i mange forskellige fysiske konfigurationer. De medfølgende ¼” gevind- og hot shoe adaptere gør det muligt at montere InVision holderen direkte på et videokamera, henholdsvis via kameraets ¼” gevind eller hot shoe.

En særlig gennemtænkt detalje er det, at disse adaptere ikke forhindrer andet kameraudstyr i at udnytte gevind og hot shoe, da der på toppen af dem begge er monteret et ¼” hun-gevind, hvor andet udstyr kan fastgøres. Sættet indeholder også en hot shoe udvidelsesarm, hvor ekstraudstyr med hot shoe-stik, som f.eks. en videolampe, kan tilsluttes samtidig med InVision-holderen. Endvidere medfølger en 3/8” gevindadapter, så InVision kan monteres på et mikrofonstativ eller en boom-arm og roteres frit, når den er monteret.


 

Om Sennheiser
Sennheiser Group med hovedkvarter i Wedemark i nærheden af Hannover i Tyskland er et af verdens førende producenter af mikrofoner, hovedtelefoner og trådløse transmissionssystemer. Det familieejede firma, som blev etableret i 1945, kunne fremlægge et salg på over €395 millioner i 2007, hvoraf 83 % var fra udlandet. Sennheiser beskæftigede næsten 2.000 personer i hele verden, hvoraf 55 % er i Tyskland. Sennheiser har produktionsanlæg i Tyskland, Irland og USA og er repræsenteret i hele verden af datterselskaber i Frankrig, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Danmark (Norden), Rusland, Hong Kong, Indien, Singapore, Japan, Kina, Canada, Mexico og USA, foruden faste handelspartnere i mange andre lande. Derudover omfatter Sennheiser Group Georg Neumann GmbH, Berlin (studiemikrofoner), K + H Vertriebs- und Entwicklungsgesellschaft mbH (Klein + Hummel-studiemonitorer, installeret lyd) og jointventure-selskabet Sennheiser Communications A/S (hovedtelefoner til pc'er, kontorer og callcentre).

Du kan finde de seneste oplysninger om Sennheiser ved at besøge vores websted på ww.sennheisernordic.com eller ved at kontakte:


Sennheiser Nordic A/S Denmark
Skovlytoften 33 • DK-2840 Holte
Phone: +45 70 26 66 33 • Fax: +45 70 26 67 11
e-mail: sennheiser@sennheisernordic.com
www.sennheisernordic.com

 

Pressekits


Her finder du vores seneste pressekits.
more

Soundings

Accompany us on a journey through the Sennheiser Audio World. more

Sennheiser Sound

Annual Repport 2010